Avis: PSG sænker Kylian Mbappés salgspris

0
Avis: PSG sænker Kylian Mbappés salgspris

Foto: Shutterstock

Paris Saint-Germain har sænket deres salgspris på Kylian Mbappé i håbet om at sælge ham denne sommer, hvis han ikke forlænger.

Paris Saint-Germain er endnu ikke nået til enighed med Kylian Mbappé om en kontraktforlængelse af den nuværende kontrakt, der udløber i sommeren 2022.

Derfor arbejder ledelsen også med en plan B, som betyder, at de skulle være klar til at sælge ham til sommer.

Ifølge lokalavisen Le Parisien, så skulle PSG have sænket deres salgspris på den franske stjerne, således, at de forlanger mellem 120 og 150 millioner euro for ham.

Det svarer til knap 900 millioner kroner til 1,1 milliarder kroner.

Ifølge Transfermarkt ligger hans nuværende markedsværdi på 180 millioner euro, svarende til 1,3 milliarder kroner.

Blandt bejlerne til Mbappé har Real Madrid, Liverpool FC og Manchester City længe lignet de tre største, men klubber som FC Barcelona og Manchester United holder nok også et vågent øje med franskmandens situation.

22-årige Mbappé har i sin PSG-tid hidtil scoret 120 mål og leveret 59 assists i 160 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE