Avis: PSG vil snakke forlængelse med Lionel Messi

0
Avis: PSG vil snakke forlængelse med Lionel Messi

Foto: Shutterstock

35-årige Lionel Messi har netop vundet VM med det argentinske landshold, og nu vil Paris Saint-Germain indlede en dialog om kontraktforlængelse.

For to dage siden skrev Lionel Messi og Argentina sig ind i historiebøgerne, da de vandt VM 2022 i Qatar.

Messi blev kåret til turneringens bedste spiller, og nu vender han snart retur til Paris Saint-Germain efter den store triumf.

Og ifølge Daily Mail vil Ligue 1-giganten indlede en dialog med superstjernen med henblik på en kontraktforlængelse.

Offensivspillerens aftale udløber til sommer, og af den grund ønsker PSG at snakke forlængelse.

Messi har været sat i forbindelse med et skifte til flere amerikanske klubber, men der er ikke sket noget konkret.

I denne sæson har PSG-stjernen samlet set spillet 27 kampe for klub- og landshold, hvor det er blevet til 19 mål og 19 oplæg.

Argentineren har været i PSG, siden han forlod FC Barcelona i sommeren 2021.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE