Avis: Raphaël Varane vil med Mourinho til United

0

Manchester UnitedRaphaël Varane ønsker at skifte til Manchester United, hvis klubben ansætter Jose Mourinho som deres nye manager. Det skriver Daily Star.

Flere forsvarsspillere har været rygtet til Manchester United gennem de seneste par sæsoner. En af dem er Raphaël Varane, der kun skifter til den engelske storklub på én betingelse.

Det skriver avisen Daily Star, der mener at vide, at franskmanden kun er interesseret i en handel med ‘De Røde Djævle’, hvis klubben ansætter portugisiske Jose Mourinho som deres nye manager.

De to har nemlig et tæt forhold, da det var ‘The Special One’, der hentede 23-årige Varane til sin nuværende klub, Real Madrid, fra Lens i år 2011 for en sum i nærheden af 75 millioner kroner.

Ifølge den engelske avis er forsvarsspilleren allerede i dialog med klubben om et skifte til Old Trafford, og angiveligt er man villig til at betale i omegnen af 280 millioner kroner for spilleren.

Raphaël Varane har i denne sæson trukket den hvide Real Madrid-trøje over hovedet 25 gange i La Liga.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE