Real Madrids ledelse er så tilfreds med den walisiske offensivspiller, Gareth Bale, at man ønsker at forlænge hans kontrakt.
En vigtig del af Real Madrids angrebstrio, BBC, står nu til at kunne få en kontraktforlængelse.
Avisen Sunday Express skriver, at Gareth Bale kan se frem til at få en forlængelse af sin nuværende kontrakt.
Ifølge avisen er parterne i dialog om en forlængelse, der vil binde Bale til Madrid-klubben frem til sommeren 2021.
I løbet af sæsonen har Bale været rygtet væk fra Kongeklubben, men hovedpersonen har hele tiden fastholdt, at han ønskede at blive i klubben og at han var glad for livet i Real Madrid.
26-årige Bale skiftede til Real Madrid i september måned 2013. Hans nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2019.