Real Madrid arbejder hårdt for at sikre sig Valencias portugisiske midtbaneprofil, André Gomes. Det skriver Marca.
Real Madrid vil gerne styrke midtbanen, så man har en direkte gardering for Luca Modric.
Kongeklubben skulle have kastet sin interesse på Valencias 22-årige midtbaneprofil, André Gomes, der var med til at vinde EM-trofæet med Portugal.
Valencia forlanger angiveligt 65 millioner euro for midtbanespilleren, men Real skulle være klar med 50 millioner euro samt yderligere 10 millioner euro i præstationsbetingede klausuler.
Gomes var hårdt ramt af skader i sidste sæson, men interessen fra store klubber som FC Barcelona, Juventus, Manchester United og Paris Saint-Germain skulle være intakt. Dermed får Real en del bejleret til deres midtbane-emne.
Valencias præsident, Peter Lim, er en god ven af Real Madrids præsident Florentino Pérez, og derfor håber Real at have en fordel i forhandlingerne.
Tidligere har klubberne ellers haft et meget anstrengt forhold, forlyder det.