Avis: Real Madrid risikerer transfer-karantæne

0

Real MadridReal Madrid bliver muligvis dømt til en transfer-karantæne præcis som det var tilfældet med FC Barcelona. Catalanerne måtte ikke handle i to transfervinduer.

FC Barcelona fik forbud mod at købe og registrere nye spillere af FIFA, efter at de havde købt mindreårige spillere fra andre kontinenter.

Karantænen er nu tæt på udløb, og dermed vil Barca igen kunne handle frit i næste transfervindue, hvor Arda Turan blandt andre vil tiltræde.

Nu kan ærkerivalerne Real Madrid ende i samme situation. Det rapporterer spanske Mundo Deportivo.

Avisen skriver, at Kongeklubben har været under efterforskning, og er blevet fundet skyldig i at have foretaget ulovlige transfers af mindreårige spillere.

FIFA har dog endnu ikke ønsket at offentliggøre detaljer eller bekræfte, at de foretager en efterforskning.

“FIFA er ikke i en position til at bekræfte sådanne oplysninger. Forstå venligst, at juridiske sager er fortrolige,” lyder beskeden fra en FIFA-talsmand til Mundo Deportivo.

Ifølge avisen blev der truffet en beslutning i juli måned, men FIFA har efter sigende endnu ikke taget de afgørende skridt i sagen.

Såfremt Real Madrid bliver dømt, ventes det, at de ligesom FC Barcelona gjorde, vil appellere enhver form fo sanktioner, så de kan udskyde transfer-karantænen til sommeren 2016 eller vinteren 2017.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE