Avis: Real mister klublegende gratis til sommer

0
Avis: Real mister klublegende gratis til sommer

Foto: Shutterstock

Real Madrid ser ud til at miste Nacho på en fri transfer til sommer, hvor den 34-årige spanier ønsker en ny udfordring. Det skriver avisen Marca.

Nacho har været i Real Madrid siden sine ungdomsår, og fra 2012 har forsvarsspilleren været en del af førsteholdet.

Men til sommer ser det ud til, at det kapitel er skrevet færdigt.

Til den tid har 34-årige Nacho kontraktudløb med Real, og den ser ikke ud til at blive forlænget.

Marca skriver således, at spanieren har meddelt klubbens ledelse, at han gerne vil søge nye græsgange til sommer.

Real står dermed til at miste forsvareren på en fri transfer, og hans fremtid kan efter sigende ligge i italiensk fodbold.

Det forlyder således, at både AC Milan og Inter viser interesse for at hente rutinerede Nacho.

Han står alt i alt noteret for 355 kampe for førsteholdet i Real Madrid.

Såfremt Real Madrid vinder både mesterskabet og Champions League, vil Nacho blive klubbens mest vindende spiller i historien.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE