AGF kan snart præsentere FCM’s guldtræner, Glen Riddersholm, som Morten Wieghorsts afløser på Ceres Park, skriver Politikken.
AGF sparkede lørdag Morten Wieghorst på porten som en konsekvens af skuffende resultater og et uholdbart forhold mellem træneren og klubbens ledelse.
Hvis man skal tro Politikken, har århusianerne dog snart Wieghorsts afløser på plads – og det bliver den tidligere FCM-træner, Glen Riddersholm.
Avisen skriver, at Riddersholm er tæt på at blive præsenteret på Ceres Park, hvor han vil få assistance af sin tidligere hjælper, Lars Friis, der stopper i FC Midtjylland ved årsskiftet.