Alex Ferguson afslører i dag, at Wayne Rooney har indgivet et transferønske, men at Manchester United har afvist denne forespørgsel, så det kan genovervejes.
Den 27-årige profil Wayne Rooney har indgivet en forespørgsel om at komme væk, men indtil videre har Manchester United afvist dette transferønske.
”Vi har afvist det,” sagde Alex Ferguson omkring forespørgslen. Om spørgsmålet omkring Rooney ville blive i klubben lød det således: ”Det er ikke min beslutning nu.”
Tilbage i 2010 ønskede Wayne Rooney ligeledes at skifte væk fra klubben, men han foretog en kovending og underskrev ved den lejlighed en femårig kontrakt.
”Jeg synes han skulle tage af sted og overveje det igen. Han var ikke glad for at være taget ud et par gange i denne sæson, men en Wayne Rooney i topform ville ikke have været taget ud,” lød det fra Alex Ferguson til BBC.
Alex Fergusons afløser David Moyes har tidligere trænet Wayne Rooney, da han befandt sig i Everton. Angiveligt er deres forhold ret køligt efter at Moyes sagsøgte Rooney for injurier i forbindelse med angriberens bog.