Avis: Så meget kræver United for Marcus Rashford

0
Marcus Rashford

Foto: Shutterstock

Lykkes det ikke for Manchester United at forlænge aftalen med Marcus Rashford, vil man kræve svimlende ca. en milliard kroner for at slippe ham.

Marcus Rashford er én af de varmeste spillere i europæisk topfodbold for tiden, hvor han scorer stribevis af mål for Manchester United.

Derfor er den engelske storklub selvsagt meget interesserede i at forlænge offensivspillerens kontrakt, der udløber i 2024.

Men skulle det ikke lykkes for Erik ten Hag og co., bliver det ikke billigt for andre klubber at købe den 25-årige englænder.

Daily Star melder således, at Manchester United i så fald vil kræve svimlende ca. en milliard danske kroner for Rashford.

Hvis han bliver solgt for et beløb i den størrelsesorden, vil han blive én af de dyreste spillere nogensinde.

I indeværende sæson har Marcus Rashford samlet set optrådt 35 gange for United, hvor det er blevet til 22 mål og otte assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE