Avis: Så stor er Ranieris mesterskabsbonus

0

LeicesterLeicester Citys succesfulde manager, Claudio Ranieri, kan se frem til en mega-bonus, hvis klubben vinder det engelske mesterskab.

Leicester City er tæt på en historisk milepæl, som det ville være at finde det engelske mesterskab.

Hvis klubben besejrer Manchester United på søndag, så er mesterskabet i hus, fordi den nærmeste forfølger Tottenham Hotspur ikke vil kunne nå dem pointmæssigt.

Ifølge The Times kan manager Claudio Ranieri ikke blot glæde sig over denne mulige triumf. Han vil også kunne juble over en kæmpe, økonomisk bonus.

Avisen skriver, at den italienske manager vil få en bonus på små 64 millioner kroner, hvis triumfen bliver en realitet.

64-årige Ranieri vil modtage 48 millioner kroner alene for at vinde mesterskabet, hvilket er tre gange så meget som hans årsløn.

Derudover har han sikret sig en bonus på 100.000 pund svarende til en lille million kroner for hver placering, som Leicester slutter over 18.-pladsen.

Det betyder, at der lander yderligere 16 millioner kroner på kontoen, hvis holdet ender på førstepladsen.

Claudio Ranieri blev ansat på en kontrakt, der var trekvart år lang, og ifølge avisen lyder hans årsløn på 1,5 millioner pund, hvilket svarer til 14 millioner kroner. Lige nu skulle parterne være i forhandlinger om en kontraktforlængelse.

Før sæsonens sidste tre spillerunder, har Leicester et forspring på syv point til den nærmeste forfølger, Tottenham.

I sidste sæson flirtede Leicester med nedrykning. Derfor er sensationen endnu større, hvis holdet lykkedes med at hjemføre mesterskabet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE