
Foto: Shutterstock
Saudiarabiske Al Hilal har tilbudt Lionel Messi en vild kontrakt, hvor argentineren kan tjene mere end ca. 1,6 milliarder kroner på bare ét år.
Til sommer har 35-årige Lionel Messi kontraktudløb med Paris Saint-Germain, og det vil Al Hilal meget gerne udnytte.
I hvert fald skriver Marca, at den saudiarabiske klub har tilbudt argentineren en svimlende kontrakt.
Der er tale om en etårig aftale, der vil indbringe Messi 220 millioner euro, svarende til mere end ca. 1,6 milliarder kroner.
En potentiel handel vil kræve, at lønrammerne i den saudiarabiske liga bliver lavet om, men det skulle ikke blive noget problem.
Hvis Lionel Messi ender med at takke ja til at skifte til Al Hilal, vil han igen komme til at stå overfor Cristiano Ronaldo, som spiller for Al-Nassr.
I denne sæson har PSG-stjernen spillet 22 kampe i Ligue 1, hvor det er blevet til 13 scoringer og 13 oplæg.