
Foto: Shutterstock
Danske Kasper Schmeichel er nået til enighed med Nice om en aftale, og han er derfor meget tæt på at forlade Leicester efter 11 år i klubben.
Der har på det seneste floreret meldinger om, at den danske landsholdsspiller Kasper Schmeichel ønsker at forlade Leicester for at prøve en ny udfordring.
Og ifølge den franske sportsavis L’Equipe er det nu meget tæt på at blive en realitet, for Schmeichel er nået til enighed med Nice.
Avisen beretter, at keeperen vil kunne forlade Leicester kvit og frit, selvom han har et år tilbage af sin kontrakt med klubben.
Det vil dog kræve, at The Fixes finder en erstatning for den rutinerede dansker, lyder meldingen fra L’Equipe.
35-årige Kasper Schmeichel kom til Leicester helt tilbage i sommeren 2011, og han ser dermed ud til at takke af efter hele 11 år i klubben.
Danskeren har samlet set spillet 477 kampe for Leicester.