
Foto: Shutterstock
Den spanske Real Madrid-legende, Sergio Ramos, har tiltrukket sig interesse fra Premier League, hvor Manchester United kigger på den 39-årige midtstopper, der for nuværende er på kontrakt i Monterrey i Mexico.
Han har gennem en årrække været en særdeles god profil for Real Madrid, mens han også har spillet en hovedrolle på det spanske landshold.
Med hele 671 Real Madrid-kampe på CV’et og 101 mål til følge er den nu 39-årige Sergio Ramos en levende legende i Spanien.
For nuværende er han på kontrakt i Mexico hos Monterrey, men ved kontraktudløb til vinter lurer et Premier League-skifte i horisonten.
Det skriver den spanske avis, Fichajes.
For avisen nævner, at den 39-årige midtstopper har tiltrukket sig interesse fra Manchester United, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at Manchester-klubben vil hente rutine ind til midterforsvaret, hvilket Ramos altså øjensynligt er garant for.
Sergio Ramos’ kontrakt med Monterrey udløber i udgangen af dette år d. 31. december 2025.