Avis: SønderjyskE holder øje med afrikansk angriber

0

SønderjyskE

Den tidligere Djurgården-spiller Nyasha Mushekwi kan ifølge Tipsbladet være på vej til Sønderjyske.

Angriberen fra Zimbabwe var angiveligt millimeter fra en aftale med Hobro IK i starten af året, men endte i stedet på en lejeaftale i Sverige.

Her blev det til ialt 12 scoringer i 21 kampe for 28-årige Mushekwi, der nu er tilbage i sin sydafrikanske klub Mamelodi Sundowns.

”Det stemmer, at SønderjyskE viser interesse. Nyasha kommer gerne til Danmark, og SønderjyskE har gang i noget stort, som han gerne vil være en del af,” udtaler Mushekwis agent til tipsbladet.dk.

Også SønderjyskE selv bekræfter, at det er en spiller, som man holder øje med i Sønderjyland.

”Jeg kender spilleren, og det er en spiller, vi har på blokken, men vi har ikke afgivet noget bud, og interessen er ikke konkret på den måde,” siger Haderslev-klubbens sportsdirektør Hans Jørgen Haysen.

Efter en god sæsonstart er SønderjyskE aktuel 3’er i Alka Superligaen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE