FC Københavns manager, Ståle Solbakken, har holdt møde med chefen for det norske fodboldforbund, erfarer Dagbladet.
Norges muligheder for avancement til VM 2018 ser ikke gode ud, eftersom de kun har formået at tage point fra San Marino i VM-kvalifikationen.
Derfor er sædet varmt under landstræneren Per-Mathias Høgmo.
Mange fans af det norske landshold ser gerne, at Høgmo bliver fyret og erstattet af FC Københavns succesfulde manager, Ståle Solbakken.
Avisen Dagbladet skriver, at netop Solbakken i sidste uge mødtes med chefen for det norske fodboldforbund, Nils Johan Semb.
Ståle Solbakken nedtoner dog disse spekulationer.
“Jeg kan bekræfte, at have holdt frokost med Nils Johan Semb. Men der var ikke noget møde over det. Det var en sammenkomst før Leicester-kampen, som varede en god times tid. Der er ikke noget hemmeligt i det,” siger Ståle Solbakken til Dagbladet.
FCK har tidligere slået fast, at Solbakken ikke får lov til at forlade klubben, før hans kontrakt udløber i sommeren 2018.