Avis: Spansk storklub vil have Bruno Fernandes

0
Avis: Spansk storklub vil have Bruno Fernandes

Foto: Shutterstock

Den portugisiske landsholdsstjerne Bruno Fernandes kan snart være fortid i Manchester United, eftersom han er på blokken hos en spansk kæmpeklub.

Bruno Fernandes har længe været én af de største profiler i Manchester United, hvor han også bærer anførerbindet.

Men til sommer kan den æra få en ende, for nu har én af verdens største klubber vendt blikket på portugiseren.

Det skriver The Mirror.

Ifølge avisen drejer det sig om Real Madrid, som har set sig varme på 30-årige Fernandes.

Real vil forstærke midtbanen i det kommende transfervindue, og her ser man United-kaptajnen som et godt match.

Interessen skal ses i lyset af, at Luka Modric snart har kontraktudløb, mens Martin Zubimendi skulle have fravalgt Real.

I indeværende sæson har Bruno Fernandes spillet 44 kampe for United, hvor det er blevet til 16 mål og 16 assists.

Hans kontrakt med De Røde Djævle udløber i 2027.

Medie: Liverpool og Arsenal dyster om angriber
Officielt: RB Leipzig har fyret cheftræneren

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE