
Foto: Shutterstock
Manchester City tager afsked med Kevin De Bruyne efter sæsonen, og nu forlyder det, at offensivspilleren kan have kurs mod en europæisk storklub.
Kevin De Bruyne forlader Manchester City til sommer, hvor hans kontrakt med den engelske topklub udløber.
Den offensive midtbanemand skal derfor have set sig om en efter ny arbejdsgiver, og det kan ende med at blive Napoli.
I hvert fald melder The Times, at den italienske storklub er ude efter at hente 33-årige De Bruyne denne sommer.
Napoli skulle allerede have henvendt sig til belgierens bagland for at signalere deres interesse, lyder meldingen.
Skulle skiftet blive en realitet, vil Kevin De Bruyne blive holdkammerat med navne som Romelu Lukaku og Philip Billing.
I denne sæson har City-stjernen alt i alt optrådt 36 gange for klubben, hvor han har kvitteret med seks mål og otte oplæg.
Han har været i City siden 2015.