Avis: Storklub vil have Hjulmand som cheftræner

0
Avis: Storklub vil have Hjulmand som cheftræner

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Den danske landstræner Kasper Hjulmand er på blokken i Ajax, der netop har taget afsked med cheftræner Maurice Steijn. Det skriver Algemeen Dagblad.

Efter en meget skuffende sæsonstart har ledelsen i Ajax nu taget konsekvensen.

Mandag blev cheftræner Maurice Steijn således fritstillet af den hollandske storklub, der nu skal have fundet en afløser.

John van’t Schip ser ud til at blive ansat som midlertidig mand ved roret, men Ajax skal også have fundet en mere langsigtet løsning.

Og i den forbindelse melder Algemeen Dagblad, at hollænderne har rettet kikkerten mod Kasper Hjulmand.

Ifølge avisen er den danske landstræner ét af flere navne, som Ajax overvejer at hente ind som ny, permanent cheftræner.

Foruden Kasper Hjulmand nævnes også Graham Potter, Marcelo Gallardo og Kjetil Knutsen.

Ajax indtager i skrivende stund en opsigtsvækkende 17. plads i den hollandske Eredivisie.

Hjulmand har kontrakt med DBU frem til sommeren 2026, efter hans aftale for nylig blev forlænget.

Romano: Ten Hag er opsat på at afskibe kant
Medie: Angriber følges fortsat tæt af Chelsea

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE