
Foto: Shutterstock
AGF er på udkig efter nye kantspillere, og i den forbindelse overvejer de den 20-årige Viborg FF-komet Tobias Bech. Det skriver Ekstra Bladet.
Efter en skuffende forårssæson har AGF klaret frisag i Superligaen, hvor de undgik en katastrofal nedrykning til 1. division.
Derfor skal Superliga-klubben nu kigge frem mod næste sæson, hvor truppen skal forstærkes for at blive mere konkurrencedygtig.
I den forbindelse er AGF især ude efter nye spillere til kanterne, hvor man står til at miste Jon Dagur Thorsteinsson og måske også Mustapha Bundu.
Og ifølge Ekstra Bladet har AGF nu rettet kikkerten mod Viborg FF, hvor 20-årige Tobias Bech vækker interesse.
Den danske U-landsholdsspiller har haft en stærk sæson på Viborgs højrekant, og han har ikke lang tid tilbage af sin kontrakt.
Stortalentets aftale står således til at udløbe ved årsskiftet, og det kan meget vel bane vejen for et skifte til AGF.