Avis: Thomas Frank er favorit til Spurs-job

0
Avis: Thomas Frank er favorit til Spurs-job

Foto: Shutterstock

Den danske Brentford-manager Thomas Frank er favorit til at tage over efter Antonio Conte, der ser ud til at blive fyret i Tottenham. Det melder Daily Record.

Der er i øjeblikket meget, der tyder på, at den italienske Tottenham-manager Antonio Conte snart kommer til at stå uden job.

Han er endnu ikke blevet fyret i London-klubben, men de er begyndt at se sig om efter afløsere allerede, og her er Thomas Franks navn nu dukket op.

Faktisk er danskeren favorit til at tage over i Tottenham, når Conte er færdig i klubben.

Det skriver avisen Daily Record.

Her går meldingen på, at Brentford-manageren er favorit foran australske Ange Postecoglou, der står i spidsen for Celtic.

Thomas Frank kan dermed snart blive manager for landsmanden Pierre-Emile Højbjerg, som er en bærende profil i Spurs.

Brentford indtager en aktuel 8. plads i Premier League, mens Tottenham ligger nummer fire.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE