Avis: Thomas Frank vil handle stort ind i Real Madrid

0
Avis: Thomas Frank vil handle stort ind i Real Madrid

Foto: Shutterstock

Den brasilianske storspiller fra Real Madrid, Rodrygo, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber, og nu vil Tottenham og Thomas Frank have fingrene i den offensive spiller.

Han har været en yderst fremtrædende skikkelse for Real Madrid i sine 6 sæsoner hos den spanske hovedstadsklub.

Siden ankomsten i 2019 har 24-årige Rodrygo været garant for vævre driblinger og finurlige assists og mål for Los Blancos.

Men tiden i Spanien kan givetvis være forbi, og nu meldes Thomas Franks Tottenham-hold som en mulig destination.

Det skriver den spanske avis, AS.

For selvom både Liverpool og Arsenal har været yderst interesseret i den 24-årige kantspiller, er Tottenham nu også med i kampen.

Angiveligt skulle Frank og co. have spurgt Real Madrid om muligheden for at tale dybere med den brasilianske landsholdsspiller.

Efter sigende skal Real Madrid have cirka 692 millioner danske kroner for Rodrygo denne sommer.

Rodrygos kontrakt med Real Madrid udløber i sommeren 2028.

Medie: Arsenal fører kapløbet om stor PL-profil
Medie: Man. United i samtale med to stjerne-angribere

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE