Avis: Thorup får stor millionløn i FCK

0
Avis: Thorup får stor millionløn i FCK

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

FC Københavns nye cheftræner, Jess Thorup, kan nu kalde sig Superligaens bedst betalte cheftræner med sin nye løn.

FC Københavns tidligere manager, Ståle Solbakken, var Superligaens bedst lønnede med en årlig løn på omkring ti millioner kroner.

FCK’s nye cheftræner, Jess Thorup, overtager titlen fra Solbakken, men hans løn når dog ikke et tocifret millionbeløb.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så lyder Thorups årsløn på ni millioner kroner.

Herudover følger en række bonusser, der udløses, hvis holdet vinder mesterskaber og kvalificerer sig til et europæisk gruppespil.

Det betyder, at Thorups løn vil kunne komme op omkring de ti millioner kroner årligt, hvis resultaterne flasker sig for holdet.

Det er hans agenter, Ivan Marko Benes og Henrik Risom, fra agentfirmaet Boutique Transfers and Management, som har stået for forhandlingerne, der har stået på i de seneste døgn.

Lønnen gør samtidig Thorup til den bedst betalte i klubben, eftersom spillere som Viktor Fischer, Carlos Zeca og Andreas Bjelland er de bedst betalte spillere med lønninger i niveauet seks millioner kroner til 7,5 millioner kroner.

Jess Thorup har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE