
Foto: Shutterstock
Tottenham er blandt de Premier League-klubber, der er interesserede i at signe den tidligere Arsenal-profil Aaron Ramsey denne sommer. Det skriver Sport.
Tilbage i sommeren 2019 skiftede Arsenal-spilleren Aaron Ramsey til Juventus på en fri transfer, men det skifte er ikke helt gået som håbet.
Den walisiske landsholdsspiller har aldrig rigtig bidt sig fast som starter for Serie A-topholdet, og nu kan han være på vej videre.
I hvert fald skriver avisen Sport, at flere Premier League-klubber lurer på den offensive midtbanespiller denne sommer.
Blandt bejlerne skulle Tottenham være at finde, og de kan altså ende med at hente en tidligere profil for ærkerivalerne fra Arsenal.
30-årige Ramsey spillede for The Gunners i hele 11 år fra 2008 til 2019, hvor det i alt blev til 371 førsteholdskampe, 65 mål og 65 assists for waliseren.
Foruden Tottenham skulle også Everton og Wolverhampton kigge på Ramsey, som Juventus er åbne for at sælge.