
Foto: Shutterstock
Den London-baserede Premier League-klub, Tottenham, har et ganske godt øje til den brasilianske kantspiller i Real Madrid, Rodrygo, som angiveligt er åben for et spansk exit.
Han har tidligere været en særdeles god profil for Real Madrid, men i denne sæson har han fået flere minutter på bænken end på banen.
Siden ankomsten til Real Madrid i sommeren 2019, har den nu 24-årige Rodrygo spillet hele 283 kampe for Los Blancos.
Tiden i den spanske hovedstadsklub kan dog snart være forbi, da et skifte til Premier League angiveligt lurer.
Det skriver den spanske avis, Fichajes.
For avisen nævner, at den 24-årige brasilianske landsholdsspiller har tiltrukket sig interesse fra Thomas Franks Tottenham, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at Real Madrid forlanger hele 70 millioner pund for spilleren, hvilket omtrent svarer til 599 millioner danske kroner.
Den vævre brasilianer har 35 kampe på det brasilianske landshold.
Rodrygos kontrakt med Real Madrid udløber i sommeren 2028.