Ved sommerens transfervindue blev Arsenal kædet sammen med engelske Gary Cahill. Nu ser det imidlertid ud til, at Tottenham løber af med forsvarsspilleren.
Arsenal FC var på jagt efter nye folk til deres svækkede forsvar gennem sommerens transfervindue. Især skulle englænderne styrke midterforsvaret, men man nåede kun at hente Per Mertesacker fra Werder Bremen.
Man var dog også tæt på den engelske forsvarsspiller, Gary Cahill. Det blev dog ikke til nogen handel, da man ikke kunne blive enige med hans klub, Bolton. Nu kan Tottenham ifølge engelske medier meget vel stikke af med den 25-årige forsvarsspiller.
Gary Cahill har gennem de tre sidste år spillet hos Bolton. Her er det blevet til 126 kampe for englænderen.