Manchester United og FC Barcelona bejler begge til Paris Saint-Germains forsvarsprofil, Marquinhos. De vil sandsynligvis byde på ham i januar.
Paris Saint-Germains 22-årige forsvarer, Marquinhos, er fortsat et varmt emne hos Manchester United og FC Barcelona. Det skriver franske L’Equipe.
United har været kædet sammen med forsvareren på det seneste, men Barca har altså også meldt sig ind i kampen.
Manchester Uniteds manager, José Mourinho, vil muligvis forsøge at styrke forsvaret i januar-transfervinduet, og her skulle Marquinhos være højest på ønskelisten.
Barca skulle dog efter sigende være klar til at betale hele 433 millioner kroner for den brasilianske forsvarer.