Avis: United har budt på ombejlet Inter-angriber

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Manchester United har efter sigende afgivet et bud på Inter-stjernen Lautaro Martinez, som man ønsker at hente til sommer. Det skriver The Times.

Trods en 3-0-sejr over Brentford mandag aften tyder det ikke på, at Manchester United kommer til at spille Champions League-fodbold i den kommende sæson.

Den nyansatte manager Erik ten Hag har derfor et stort arbejde foran sig, når han skal genopbygge truppen.

De Røde Djævle er angiveligt på jagt efter en ny angriber, og ifølge avisen The Times har de nu afgivet et bud på Inter-stjernen Lautaro Martinez.

Den argentinske landsholdsspiller har længe tiltrukket sig bred interesse, og især Arsenal har også været kædet sammen med ham.

United har angiveligt budt en transfersum samt franske Anthony Martial, som man ønsker at inkludere i handlen.

I indeværende sæson har 24-årige Martinez scoret 21 mål for Inter i 45 kampe, hvor det også er blevet til tre assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE