
Foto: Shutterstock
Manchester United har smidt engelske Phil Jones ud af førsteholdstruppen, så man kan gøre plads til sommerens nye signings. Det skriver avisen Daily Mail.
Der har været godt gang i svingdørene hos Manchester United denne sommer, hvor navne som Lisandro Martinez, Casemiro og Antony er blevet hentet ind.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456230″ floating=”2″ ap mute]
Og de mange tilgange har nu fået konsekvenser for den 30-årige midtstopper Phil Jones, som er blevet kylet ud af førsteholdstruppen.
Det skriver Daily Mail.
Ifølge avisen er Jones blevet smidt ud af truppen, så man kan gøre plads til de nye spillere, der er kommet til.
I stedet er englænderen blevet bedt om at bruge U23-holdets omklædningsrum, lyder det.
Phil Jones kan dermed have spillet sin sidste kamp for Manchester United, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2023.
Den rutinerede midtstopper har været i United siden 2011, og han står samlet set noteret for 229 kampe i den røde trøje.