Manchester United har udset sig Atletico Madrid-målmanden Jan Oblak som David De Geas afløser i buret på Old Trafford.
David De Gea er eftersigende tæt på et skifte fra Manchester United til Real Madrid, men englænderne vil ikke slippe ham, før de har en afløser på plads.
Iifølge den spanske avis AS skulle De Røde Djævle nu have udset sig Atletico Madrid-målmanden Jan Oblak som den næste mand mellem stængerne på Old Trafford.
AS skriver dog, at den spanske hovedstadsklub forlanger en højere pris for den 22-årige slovener, end hvad Manchester United er villig til at betale, mens Oblak selv skulle være yderst interesseret i et skifte.
Også Petr Cech og Hugo Lloris er blevet sat i forbindelse med Untied, men førstnævnte har angiveligt valgt Arsenal, mens Tottenham ikke vil slippe Lloris.