Manchester United er ude efter Crystal Palace-profilen Michael Olise, og her kan Christian Eriksen blive sendt den anden vej i en byttehandel.
Christian Eriksen har haft blandet succes i Manchester United, siden storklubben hentede ham i Brentford for halvandet år siden.
Danskeren har ikke været fast mand under manager Erik ten Hag, og nu kan han snart være fortid på Old Trafford.
Det skriver Daily Express.
Ifølge avisen kan Eriksen nemlig være på vej til Crystal Palace i en byttehandel, idet United er ude efter franske Michael Olise.
Aaron Wan-Bissaka nævnes som en spiller, der kan vende retur til Palace i byttehandlen, men også Eriksen skulle være i spil.
Derudover bliver reserverne Victor Lindelöf og Facundo Pellistri nævnt som mulige brikker i spillet om at sikre sig Olise.
31-årige Christian Eriksen har en kontrakt med De Røde Djævle, der løber frem til sommeren 2025.