Arsenals manager Arsené Wenger skulle nu være interesseret i en byttehandel med Paris Saint-Germain, som vil sende Julian Draxler til London-klubben.
Arsenal skulle være indstillet på at indgå en byttehandel med Paris Saint-Germain for at sikre sig 24-årige Julian Draxler. Det skriver Daily Star.
Manager Arsené Wenger skulle være villig til at sende 28-årige Alexis Sanchez den modsatte vej som en del af byttehandlen.
Draxler, der kom til PSG i januar 2017, har kontrakt med den franske hovedstadsklub helt frem til sommeren 2021.
Paris Saint-Germain betalte i sin tid 40 millioner euro for ham, da de købte ham i Wolfsburg. Det svarer til cirka 300 millioner kroner.