Arsenals manager, Arsené Wenger, er klar til at sælge offensivspilleren Alex Oxlade-Chamberlain. Det skriver The Independent.
Arsenal kan blive en offensivspiller fattigere i sommerens transfervindue.
Det forlyder nu, at manager Arsené Wenger vil forsøge at sælge offensivspilleren Alex Oxlade-Chamberlain i det kommende transfervindue. Det skriver avisen The Independent.
Tidligere på ugen gik der rygter om, at West Ham skulle være interesseret i at købe Oxlade-Chamberlain for 150 millioner kroner til sommer.
22-årige Alex Oxlade-Chamberlain har kontraktudløb sommeren 2018, og han står hidtil noteret for 14 mål og 21 assists i sine 149 kampe i Arsenal-trøjen.
Han kom til klubben som 18-årig, da London-klubben købte ham i Southampton.