Avis: Zidane har fået lønstigning i Real

0
Avis: Zidane har fået lønstigning i Real

Foto: Shutterstock

Real Madrid har som bekendt genansat Zinedine Zidane som holdets cheftræner. I den nye kontrakt har franskmanden fået en højere løn end hidtil, men den er stadig lavere end eksempelvis Diego Simeones.

På papiret har det ikke været voldsomt dyrt for Real Madrid, at genansætte Zinedine Zidane som cheftræner.

Ifølge avisen El Confidencial, så tjener Zidane nemlig 12 millioner euro plus bonusser i den nye kontrakt om året.

Det er halvt så meget som konkurrenten, Diego Simeone, som i Atletico Madrid tjener 24 millioner euro plus bonusser.

Der er dog tale om en lønstigning i forhold til Zidanes tidligere træner-lønninger i netop Real Madrid.

Den 46-årige franskmand startede med at få 2,5 millioner euro per år, hvorefter hans løn steg til 5,5 millioner euro, efter at det lykkedes ham at føre holdet frem til Champions League-titlen i den sæson, hvor han overtog efter Rafael Benitez.

Da han forlod trænersædet i Real Madrid efter endnu en Champions League-triumf, i maj måned sidste år, så var hans løn steget til 7,5 millioner euro årligt. Men nu er den altså næsten fordoblet, hvis man skal tro avisen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE