Flere engelske aviser rapporterer i dag, at Manchester City fyrer deres italienske træner Roberto Mancini, for at hente Malaga-træner Manuel Pellegrini.
Manchester Citys sæson har ikke været noget at skrive hjem om og Roberto Mancini har igennem hele sæsonen været og virket som en særdeles presset herre.
Finalenederlaget til Wigan i FA Cuppen i lørdags skulle være dråben, der har fået bægeret til at flyde over for City-ejeren Sheikh Mansour.
Både The Telegraph og The Independent melder da også, at Manchester City fyrer Roberto Mancini for at hente Malagas succestræner Manuel Pellegrini til klubben.
Aviserne melder ligeledes, at fyringen allerede kan ske inden tirsdagens kamp mod Reading, men at den i hvert fald sker inden klubbens USA-promotiontur på mandag.