To katalanske aviser beretter i dag om, at FC Barcelona er i forhandlinger med den 22-årige angriber Paco Alcácer.
FC Barcelona er på jagt efter supplement til angrebstrioen Luis Suarez, Neymar og Lionel Messi.
Og valget er faldet på Valencia-angriberen Paco Alcácer. Ifølge både Sport og Mundo Deportivo skulle man være nået til enighed med spilleren.
Nu mangler så at aftale et transferbeløb med spillerens nuværende klub, Valencia. Paco Alcácer har en frikøbsklausul på 600 millioner kroner, men ifølge aviserne skulle handlen være tæt på at ske.
FC Barcelona skulle efter sigende betale 225 millioner kroner for den spanske landsholdsangriber.