
Foto: Shutterstock
FC Barcelona ønsker efter sigende ikke at beholde spanske Adama Traoré, som man tilbage i januar lejede i Premier League-klubben Wolverhampton.
Tilbage i januar-transfervinduet hentede FC Barcelona Adama Traoré i Wolves på en lejeaftale, der gælder for resten af indeværende sæson.
La Liga-storklubben sikrede sig også en købsoption på den lynhurtige kantspiller, men den kommer man nok ikke til at udnytte.
I hvert fald melder de spanske aviser AS og Mundo Deportivo, at 26-årige Adama Traoré ikke er en prioritet for FC Barcelona.
Storklubben ser dermed ikke ud til at købe spanieren til sommer, hvor han i stedet vil vende tilbage til Wolves.
Wingeren startede ellers stærkt ud i Barca-trøjen, men på det seneste har han tilbragt en hel del tid på bænken.
Traoré har spillet seks kampe i La Liga, hvor han har kvitteret med to assists fra sin typiske position på højrekanten.