Ghanesiske Andre Ayew ønsker ikke at forholde sig til spekulationer om interesse fra Liverpool.
Swansea-angriberen Ayew er blevet sat i forbindelse med Liverpool efter en fremragende start på sæsonen hos sin nye arbejdsgiver.
Hovedpersonen selv øsnker dog ikke at udtale sig om rygterne: “Mange ting er blevet sagt og skrevet, men det er ikke noget jeg bruger tid på,” udtaler Ayew til den franske avis L’Equipe.
“Jeg vil i stedet fokusere på at udvikle mig personligt og sammen med holdet. Jeg er meget glad for at være i Swansea,” afslutter den 25-årige topscorer.
Andre Ayew har i denne sæson vist stærk kampform for de hvidklædte fra Wales, og er klubbens topscorer med 5 mål i 10 ligakampe.