
Foto: Shutterstock
JPMorgan Chase var udvalgt som banken, der skulle hjælpe med finansieringen af pirat-turneringen European Super League.
Ligesom de klubber, der har trukket sig fra projektet har undskyldt, så undskylder banken nu også sin deltagelse i konceptet.
“Vi har åbenlyst fejlbedømt, hvordan denne aftale ville blive taget imod af det større fodboldsamfund, og hvordan den ville påvirke det ud i fremtiden. Vi vil tage ved lære af det her,” fortæller en talsmand for banken ifølge New York Times.
JPMorgan Chase havde stillet et lån i udsigt til European Super League-projektet på omkring fire milliarder dollars, svarende til omkring 24,5 milliarder kroner.