FC Barcelonas sportschef Pep Segura bekræfter, at klubben er tæt på at sikre sig både Philippe Coutinho og Ousmane Dembele.
Da FC Barcelona solgte Neymar til Paris Saint-Germain måtte de samtidig tage afsked med én af holdets største profiler i offensiven.
Nu er erstatningerne dog ved at være på plads. FC Barcelonas sportschef Pep Segura bekræfter nemlig, at man er tæt på at lukke aftaler med både Philippe Coutinho og Ousmane Dembele.
“Vi får forstærket holdet i løbet af de kommende dage. Vi er tæt på med dem, men jeg kan ikke fortælle mere, før handlerne er på plads. Vi forventer, at de snart kan iføre sig vores trøje,” fortæller Pep Segura ifølge klubbens hjemmeside.