Barca-præsident: Derfor kollapsede Messi-aftalen

0
Barca-præsident: Derfor kollapsede Messi-aftalen

Foto: Shutterstock

FC Barcelonas præsident Joan Laporta forklarede i dag på et pressemøde, hvorfor aftalen med Lionel Messi kollapsede i ellevte time.

FC Barcelona og Lionel Messi-lejren var enige om alt, men i ellevte time, så blev den nye kontrakt spoleret, på grund af La Ligas regler.

Et næsten halvanden time langt pressemøde om Lionel Messi-situationen er netop afsluttet.

Her gjorde præsident Joan Laporta hele verden klogere på, hvorfor Messi-aftalen ikke kunne føres ud i livet, selvom parterne var enige.

“Den økonomiske situation var værre end vi havde forventet. Vores lønudgifter efterlader ingen margin. Financial Fair Play blokerer os også. Jeg kunne ikke indgå en aftale, der kunne ødelægge klubben. FC Barcelona som klub er det vigtigste.”

“Vi kunne ikke registrere Lionel Messis kontrakt, på grund af Financial Fair Play-regler. Desværre er der ingen margin at tage af i den nuværende situation. Vi bruger 110 procent af vores lønudgifter.”

“Lionel Messi ønskede at blive i FC Barcelona. Han havde en aftale om at blive, og vi ønskede at han blev. Jeg ønsker at takke Messi-lejren og alle personer, der har været involveret i forhandlingerne. Desværre kunne vi grundet La Liga-regler og Financial Fair Play ikke gennemføre den.”

“Jeg er ked af det, men vi gjorde alt for at beholde Messi, og han var forberedt på at blive i Barcelona. Aftalen var accepteret. Nu starter en ny æra uden Lionel Messi. Vi er meget taknemmelige for Messi.”

Kan Messi-aftalen potentielt stadig ske?

“Jeg ønsker ikke at give falske forhåbninger til vores fans. Vi er nødt til at komme videre. FC Barcelona over alt andet. Vi havde en deadline, fordi La Liga snart starter. Nu kan Messi se efter andre muligheder.”

“Forhandlingerne med Messi er afsluttet. Vi kan ikke registere ham, på grund af La Ligas regler. De er ikke fleksible med os i forhold til grænserne for lønudgifter.”

“Messi er ikke glad. Han ønskede at blive i Barcelona, ligesom vi ønskede at beholde Messi. Men vi kan ikke ændre på realiteterne nu. Jeg ønsker det bedste for Messi uanset hvilken klub, han fortsætter i.”

Hvad var detaljerne i kontrakten?

“Vi var enige med Messi om at skrive en femårig kontrakt, men betale ham to års løn. Leo accepterede aftalen. Den var accepteret. Vi var overbeviste om at det var en god aftale for Financial Fair Play, men La Liga tillod det ikke.”

“Vi havde en aftale med Messi, og han hjalp klubben ved at gøre det nemt. I går talte jeg med Leo og hans far Jorge om den begrænsning, som vi har fra La Liga.”

“Den var 100 procent accepteret. Vi skulle have underskrevet kontrakten i går. Men så blev La Liga-reglerne en realitet. Jeg fortalte det til Jorge Messi i går. Det var en kold, spand vand i hovedet.”

“Jeg talte med Jorge Messi og Leo i de seneste timer, men der er ingen chance for at vi kan fortsætte sammen.”

“Vi havde en telefonsamtale hver eneste dag med La Liga, og vi troede, at de var forberedte på at accpetere Messis kontrakt.

Hvad krævede det at møde La Liga?

“For at møde Fair Play var Barca nødt til at gå med til en aftale, der ville påvirke klubben i de næste 50 år med hensyn til TV-rettigheder. Vi kan ikke træffe en beslutning, som påvirker klubben i de kommende 50 år.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE