FC Barcelonas offensive stortalent Cristian Tello har i dag forlænget sin kontrakt med catalanerne. Den nye aftale løber til sommeren 2016.
FC Barcelona har i dag forlænget med en af de spillere, der måske udvikler sig til en profil i fremtiden.
Det drejer sig om 21-årige Cristian Tello, der har tegnet en ny aftale, der løber frem til sommeren 2016.
Tello fik debut på Barcas førstehold i november måned sidste år. Siden da har han spillet 38 kampe og nettet ti gange.
I forbindelse med den nye kontrakt er Tellos frikøbsklausul hævet til 75 millioner kroner.