Bayern-boss: Sådan bør FFP straffe regelbrud

0

Bayern-boss: Sådan bør FFP straffe regelbrudBayern Münchens formand, Karl-Heinz Rummenigge, har en anden løsning til, hvordan klubber skal straffes, når de bryder Financial Fair Play-reglen.

Paris Saint-Germain stjal meget opmærksomhed i sommerens transfervindue, da de både forstærkede sig med rekordindkøbet Neymar på 1,65 milliarder kroner, og samtidig også lejede Kylian Mbappé med en permanent købsoption.

Det fik andre klubber til at komme op af stolene, fordi de mente, at der var brud på Financial Fair Play.

Bayern Münchens formand, Karl-Heinz Rummenigge, har et forslag til, hvordan klubberne ville blive straffet bedre ved brud på FFP’s regler.

“Hvis jeg havde så rige ejere, så var penge relative. Med pengestraffe kan du ikke ramme sådanne klubber. Det gør først ondt, hvis du trækker klubbernes licens eller fratrækker dem point,” fortæller Karl-Heinz Rummenigge til Kicker.

I Tyskland har man den regel, som hedder 50+1, hvilket betyder, at man ikke kan overgive hovedparten af en klubs aktier til investorer. I stedet er det klubbens medlemmer, der skal eje flertallet af aktierne.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE