AS Roma bekræftede tirsdag aften at den brasilianske venstre back Dodo skifter til hovedstadsklubben på en femårig kontrakt.
Efter at have imponeret ved U17-verdensmesterskabet i 2009, var sejlene sat for Dodos indtog i Europa, men i november sidste år satte korsbåndsskade et midlertidigt stop for drømmen.
Her til aften blev den alligevel realiseret, da AS Roma tog chancen og sikrede sig stortalentet. Den kun 20-årige venstre back skifter fra den brasilianske klub Corinithians, og skal hjælpe sin nye arbejdsgiver med at forbedre sidste sæsons skuffende 7. plads i Serie A.
Indkøbet kommer ikke som en overraskelse eftersom at Dodo i søndags udtalte: ”Jeg skal til Roma” på sin twitterprofil. Venstre backen er blevet sammenlignet med landsmanden Roberto Carlos.