I en kort meddelelse bekræfter Esbjerg fB, at man har accepteret et bud på forsvarsspilleren, Kian Hansen, fra en udenlandsk klub.
I dag onsdag skrev det franske medie, L’Equipe, at Nantes atter havde meldt sig ind i kampen om Esbjerg-forsvarsspilleren, Kian Hansen, og at et skifte var nært forestående.
Og det var nok ikke helt usandt. I hvert fald bekræfter Esbjerg nu i en kort meddelelse, at man er blevet enig med en – endnu ukendt – udenlandsk klub om en handel involverende den 24-årige danske stopper.
“EfB Elite A/S skal hermed bekræfte, at man er enige med en udenlandsk klub om salg af forsvarsspilleren Kian Hansen.”
“Indtil de nærmere detaljer i handlen, herunder spillerens egne vilkår og lægetjek er endeligt på plads, har hverken Kian Hansen eller EfB Elite A/S yderligere kommetarer til sagen.”
Ifølge L’Equipe bliver Kian Hansen officielt præsenteret i Nantes i morgen, men han må vente med sin debut i fransk fodbold, da han først tiltræder klubben til sommer.