Rafael van der Vaart kommer til at blive den helt store stjerne, når han vender tilbage til Hamborg og HSV. Klubben har i dag bekræftet købet.
Den 29-årige hollænder Rafael van der Vaart vender i dag hjem til Imtech Arena, hvor han fik stor succes for Hamburger SV i Bundesligaen. Succes der førte til at han blev solgt til Real Madrid for 100 millioner kroner senere kom til Tottenham.
Nu er han altså tilbage i Tyskland og HSV, hvor han slog sine folder i perioden 2005-2008. Han har nemlig bestået lægetjekket og sat sine kragetæer på en treårig kontrakt.
”Med tilbagekomsten til Hamborg går en drøm i opfyldelse for min familie og mig. Jeg skylder HSV og Klaus-Michael Kühne en stor tak. Jeg glæder mig til tre fede år,” udtaler hovedpersonen selv efter sit skifte til HSV fra Tottenham.
Dette er en personlig sejr for sportschef Frank Arnesen, der har været en presset mand eftersom at forventningerne til ham og klubben ikke var blevet opfyldt. Men med Rafael van der Vaart på holdet tegner det lysere tider for nordtyskerne.
Rafael van der Vaart kommer fra Ajax’ ungdomsakademi og har optrådt ikke færre end præcis 100 gange for hollænderne i en alder af 29 år. I disse 100 kampe har han nettet 19 gange i den orange trøje.