Getafe bekræfter i dag, at man har hentet Real Madrid-talentet Pablo Sarabia på en femårig aftale. Sarabia har en tilbagekøbsklausul i sin aftale, så Real har førsteret på at købe ham tilbage.
Getafe meddeler på sin hjemmeside søndag, at man har købt den 19-årige Real Madrid-spiller Pablo Sarabia, som har signeret en femårig aftale.
Sarabia har primært slået sine folder for Real Madrids andethold, Castilla, men han fik dog 20 minutter for førsteholdet i Champions League-opgøret med franske Auxerre tilbage i december måned 2010.
Spanske medier skriver, at Getafe har købt stortalentet for omkring 23 millioner kroner, men samtidig har Real fået indføjet en tilbagekøbsklausul, som i praksis betyder, at de har førsteret på at købe ham senere.
Sarabia nåede at spille 31 Castilla-kampe i sidste sæson, hvor han scorede 12 gange.