Bekræftet: Joaquin skifter til Fiorentina

0

FiorentinaFra næste sæson skal den 31-årige spanier Joaquin spille i lilla, da han har skrevet kontrakt med Fiorentina. Dette bekræfter italienerne.

I mange år har kantspiller Joaquin været en stor profil i Primera Division, hvor han har spillet i Real Betis, Valencia og Malaga. Men nu er tiden kommet til et nyt eventyr.

Den 31-årige Joaquin er nemlig blevet enige om en kontrakt med ’La Viola’ fra renæssancens højborg Firenze. Dette bekræfter Fiorentina på deres hjemmeside, efter at de er blevet enige med Malaga om en pris.

Joaquin har dog ikke sat sin underskrift på kontrakten endnu, men han er i øjeblikket i Firenze for at få de sidste detaljer omkring skiftet på plads. Han støder til truppen, som også indeholder landsmændene Borja Valero og Marcos Alonso.

31-årige Joaquin Sanchez slog igennem i Real Betis, hvor det blev til over 200 ligakampe, før han skiftede til Valencia i 2006. Han har samtidigt spillet hele 51 kampe for Spaniens landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE