Sevilla bekræfter mandag aften, at den danske forsvarer Simon Kjær vil skulle igennem et lægetjek i klubben tirsdag.
Den danske landsholdsanfører Simon Kjær rykker nærmere et skifte til Sevilla og La Liga.
Den spanske klub bekræfter i dag, at Kjær skal til lægetjek i klubben tirsdag.
Sevilla tilføjer, at man er enige med Fenerbahce om overgangssummen.
Ifølge Ekstra Bladet, så skal spanierne betale 97,5 millioner kroner for danskeren, som ventes at skrive under på en fireårig kontrakt.
Overgangssummen kan yderligere stige, hvis Sevilla sikrer sig trofæer eller avancerer til Champions League-gruppespillet.