Bekræftet: Laudrup-erstatning på plads

0

Bekræftet: Laudrup-erstatning på pladsI går kunne Mallorca afsløre, at de var i forhandlinger med 55-årige Joaquin Caparros. Nu bekræftes det så, at parterne er nået til enighed.

I sidste uge tog  danske Michael Laudrup afsked med de spanske øboere fra Mallorca. Det skete på baggrund af en masse turbulens, der havde hærget klubben den seneste tid.

Nu ser det imidlertid ud til, at spanierne er ved at falde til ro igen. I hvert fald har man taget første skridt ved at ansætte en ny cheftræner. Det bliver Joaquin Caparros, der skal stå i spidsen for RDC Mallorca.

“Jeg kommer til at involvere mig i alt. Både mine trænere og jeg vil give al vores viden og passion for Mallorca. Vi vil prøve at hjælpe til og bidrage med alt, hvad vi kan,” udtaler Joaquin Caparros til klubbens hjemmeside.

Joaquin Caparros har stor erfaring som træner. Således har han stået i spidsen for adskillige klubber gennem sin karriere. Mest nævntværdigt er dog opholdet hos Sevilla mellem 2000 og 2005.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE